Bærende ide for mit arbejde, som alment praktiserende læge, er patientcentreret medicin.
Vi tilbyder lægevurdering med kort tidsvarsel, således kan et undersøgelses/udredningsforløb oftest startes samme dag eller med få dages varsel.
Jævnfør ideen om tilgængelighed, kan det være nødvendigt at planlægge opfølgende konsultationer, hvis der rejses flere tidskrævende emner i samme konsultation.
I lighed med mange andre lægeklinikker, har jeg ofte uddannelseslæger, da vi fungerer som efteruddannelsessted for læger, som planlægger at blive praktiserende læge eller hospitalslæge. Vi deltager endvidere i uddannelsen af medicin studerende, som er på afslutningsåret inden de er færdiguddannede. Du kan således eventuelt blive tilbudt konsultation hos vedkommende. Alle konsultationer gennemgås efterfølgende.
Med venlig hilsen
Michael Filtenborg